Har du det godt, Sarah Hye?
Ja såmænd. Jeg har det godt i det store hele. Jeg elsker at gå i skole. Jeg har fået et fantastisk job. Og i løbet af de sidste fire uger, er min hverdag virkelig begyndt at tage form – det er lækkert.

I har ikke hørt fra mig længe. Jeg ved egentlig ikke hvorfor. Jeg tror bare, at mit fokus har ligget andetsteds. Og hvad skal jeg skrive om? Er der virkelig nogen, der gider læse med når det går godt? Godt og godt. Jo, lad os bare sige, at det går godt.  Anyway. Jeg har fået et job – i en fantastisk børnehave her på Østerbro. Jeg holder meget af det allerede, og det er helt vildt, hvordan jeg vokser med det pt. Jeg har ledt efter et job længe, fordi jeg har været så kræsen – mest fordi jeg ikke gider være tjener. Og der er altså bare flest ledige tjenerjobs her i København, let’s face it. Men børnehaven er et ønske-scenarie, virkelig. Største optur!

Skolen er også nice. Jeg knuselsker det, og jeg vil anbefale alle at søge skuespillerakademiet, hvis man går med en spirende skuespillerdrøm i maven. Vi lærer meget, og undervisningen er intens. På den fede måde. Vi lærer både om faget, teknikker og også om os selv – både kropsligt og mentalt. Ærligt, jeg startede på skolen og tænkte: “Jeg kan bare det her lort” – men hold da ferie, hvor er jeg blevet klogere. Jeg er blevet revet i tusinde stykker, og nu er jeg igang med at sætte mig selv sammen igen. Jeg er på ingen måde det samme menneske, som da jeg startede. Dog skal jeg virkelig blive bedre til at forberede mig – der er ekstremt meget hjemmearbejde, og tid er ikke lige det, jeg har mest af.

Jeg har også de svære dage: De dage, hvor jeg synes det er hårdt at kombinere arbejde og skole fra mandag til torsdag. Og de dage, hvor jeg bare gerne vil lave alt og ingenting med mine venner og veninder, hvilket der på ingen måde er tid til. Eller de dage, hvor jeg opdager, det er over en måned siden, jeg har udgivet noget her på bloggen, og bare gerne vil i gang igen og være reflekteret og nice i mine indlæg. De dage, hvor jeg savner alt hjemme på Fyn. Og så har jeg de dage, hvor jeg går ud og drikker mig selv fra sans og samling, og vågner op dagen efter, og synes at mit liv er en stor joke. Eller at jeg sejler, og det ikke hjælper noget at padle mod land. Er det ikke ironisk, at jeg for to år siden skrev et indlæg om, om det gjorde mig uinteressant, at jeg havde en manglende lyst til at feste? Ja, man har et standpunkt til man tager et nyt.

Blot en kort update – jeg lover ikke, at jeg vil skrive indlæg oftere – men lidt gør jeg *blinke-smiley*. Hav en dejlig lille-fredag. XX.