NEW POSTERS

Dette indlæg er lavet i samarbejde med PosterStore.

Se lige nogle fine plakater, jeg har modtaget. Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker plakater. For mig, er de helt uundværlige i mit hjem. De kan tilføje så meget kant eller humor, og de er virkelig noget af det, der gør hjemme til hjem.

Jeg har længe gerne villet have endnu flere til min lejlighed, og det må man sige jeg har fået. Jeg elsker at blande de sjove plakater, med de smukke som fx motivet fra Van Gogh. Og selvfølgelig at mixe mine nye plakater med mine gamle. Det giver et nice og personligt udtryk. Jeg er vild med dem alle, må jeg indrømme – men især den med Beyoncé ! Den er LIGE mig haha #fan.

Og… Hvis du også drømmer om smukke, nye plakater. Fornyelse i dit hjem. Eller en fabulous Guide til Single Ladies plakat, så kan jeg glæde dig med, at jeg selvfølgelig også har en rabatkode i ærmet. Indtil på mandag d. 04/03 kan du få hele 30% rabat på alle posters (minus selection) med koden sarah30 !

Find det store udvalg lige HER. Happy shopping, kære læsere. XX Sarah

Nye frynser til samlingen

Ej, nu er det næsten over grænsen, hvor mange ting med frynser, jeg efterhånden har fået skrabet sammen. Jeg sad og kiggede lidt rundt på TrendSales forleden, og faldt over den smukkeste, vintage Trenchcoat fra Burberry. Jeg har længe gerne villet have en, da min sissi har en, der jo selvfølgelig er yderst tiltalende. Jeg klikkede den hjem, modtog den – og så var den for kort i ærmerne. Pis at have så lange arme altså! Anyway, til salg røg den, og den var ude af døren igen ganske få timer senere, groft sagt.

ISTEDET fandt jeg disse smukke, smukke J.W. Anderson boots. Også på TrendSales og til en meget fordelagtig pris. Så slog jeg til og wups – se hvor fine de er. Jeg er igen blevet vild med at handle brugt. Der er så mange skatte at opdage derude. Virkelig. Indtil næste skat, glæder jeg mig over, hvilket totalt godt, brugt køb disse var.
Hav det skønt, XX.

På det seneste har jeg.. #17

… Forelsket mig i samtlige tasker i Illum. Især Celines. De er virkelig bare flotte. Jeg drømmer især om denne Sangle Bucket Bag i grå – det er den IDEELLE hverdagstaske, nej hvor er den pæn. Og rummelig. Og flot. Ih..

.. Tullet rundt i København med mig selv, i anledning af Munthes FW19 show. Jeg tog derover i god tid, så jeg også lige kunne nå at indånde den der ubeskrivelige vibe, der er at finde i Kbh. Desuden krævede min lille spadseretur rundt også en del pauser, da jeg som bekendt, stadig ikke har fået styr på hofterne. Well, well – hyggeligt var det. Og jeg trængte sgu til en lille udflugt på egen hånd.

.. Købt denne fine Ganni bluse i deres Ganni Kiosk Pop-Up. Er den ikke nice? Desuden elsker jeg jo alt, der er limited *smiley* – jeg melder godt køb herfra.

Sponsoreret

… Modtaget de FINESTE plakater fra PosterStore. Ih, de pryder mit hjem – og det kommer der meget mere om i løbet af næste uge, hvor jeg også lige disker op med en fabulous rabatkode, så i OGSÅ kan upgrade jeres vægge og endda med rabat.

Hav en skøn weekend! XX

Mandagspoesi

“Søgende som jeg er, må jeg finde vejen! Måske en ny? Måske med løsnede vennebånd? Måske!

Jeg er et søgende menneske – kører rundt i livets rundkørsel. Hvornår skal jeg dreje af? Hvilken vej er den rigtige?

For min egen skyld — og mine venners – tager jeg endnu en tur.” – fra digtsamlingen Solstrejf, af Grethe Rugholm. Det er så fint et lille skriv om livet, synes jeg.

Af hjertet tusind tak for støtten efter gårsdagens indlæg. Det er altid spændende (ja ?spændende? – jeg kan sgu ikke finde et passende ord til at beskrive, hvordan det er) at udgive sådan et indlæg – på den ene side er det hamrende forløsende, og på den anden side er det en knurrende smerte i maven. Men ikke destomindre er det også vigtigt at skrive om de gange, hvor ens liv falder fra hinanden, og hvor man føler afmagt og uretfærdighed omkring fremtiden. Jeg ville ønske, jeg havde styr på mit liv. Men sådan skulle det ikke være endnu. Det er noget pis. Og så er det vist også sagt tilstrækkeligt nu. Men altså – alt godt kommer til den, der venter.. eller er det den, der knokler? Either way.

Og når det nu er sagt, er jeg også blevet spurgt, hvad pokker jeg så stiller op nu. Det skal jeg sige dig: jeg skal græde lidt og trøsteshoppe lidt lol. Og måske lære fransk igen (hvem prøver jeg at narre, det er ikke fordi jeg lærte særlig meget fransk af første omgang) og drikke noget mere vin – hvem ved. Og når det så er overstået, skal jeg finde en ny måde, hvorpå jeg kan komme tættere på målet, indtil jeg nailer optagelsesprøven næste år. Jeg tager en lille deroute, eller endnu en tur rundt i livets rundkørsel. Men jeg skal nok finde vejen – den er bare længere, end jeg havde håbet. Tak igen søde læsere, og pøj pøj til mig.

Hav en skøn uge. XX.

billede fra pinterest

Mavepusteren over dem alle – indtil videre

Min abolut største drøm i livet er et sundt og godt helbred for min familie, dem jeg elsker og mig selv.

Min næste drøm i livet er at være lykkelig. Både for mig, men også for dem omkring mig. Sådan helt-ind-til-knoglerne-lykkelig. Jeg er klar over, at man ikke kan være lykkelig dag ind og dag ud. Vi har jo alle sammen følelser, for pokker. Men hvis man har bare ét øjeblik hver dag, hvor man tager et kig på sine omgivelser etc. og føler sig lykkelig – og liiige kan mærke det der lille lykke-sus i maven, så synes jeg, at man kan kategorisere sig selv som et lykkeligt menneske.

“Lykken er et menneskes smukkeste dragt”.

Min tredje største drøm i livet er at blive skuespiller. Det har altid været min store fremtidsdrøm. Så længe jeg kan huske faktisk. Den eneste gang jeg nogensinde har tænkt, at jeg skulle være noget andet, var da jeg var ca. 9 år gammel og totalt besat af Abby fra tv-serien NCIS, og derfor ville være kriminaltekniker. Det holdt ikke forfærdeligt længe, for fik jeg pludseligt tanken: at hvis jeg dog bare holdt mig til planen om at blive skuespiller, kunne jeg SPILLE kriminaltekniker. Klogt barn, ikke? Jeg fandt altid en måde at få det hele på.

Den 9-årige Sarah Hyes visdom rakte dog ikke til at spå omkring, hvilken hård rutsjebanetur det ville blive at få indfriet drømmen om at blive uddannet skuespiller. Og hvilken utrolig stor nedtur det er at få afslag så mange gange. Man går ind til hver casting, optagelsesprøve og audition med den der “LET’S GET THIS BREAD” attitude, men ender desværre oftest med at tage derfra uden brødet. Og det er virkelig hårdt.

Jeg var til optagelsesprøve på Den Danske Scenekunstskoles skuespilleruddannelse i sidste uge. Og fik afslag. Igen. For tredje gang. Og jeg har det ikke specielt fedt med at skrive dette indlæg. Overhovedet ikke faktisk. Jeg ville da hellere skrive et nice indlæg om, hvor skidefedt livet kan være, men det er altså ikke min realitet lige nu. Og jeg tror ikke engang, at jeg er helt klar til overhovedet at sætte ord på det hele endnu. For det var en kæmpe skuffelse. Den ondeste mavepuster. Men jeg vil for så vidt muligt, gerne dele mine op- og nedture, selvom det også bare ville være det ultimative, hvis jeg var hende, der havde alt: pæne tasker og drømmeuddannelsen.

“Hvis man ikke prøver, vinder man ikke noget”.

Jeg har altid sagt, at jeg var en vildt dårlig telefonsælger, fordi jeg simpelthen ikke kan håndtere et afslag. Jeg klarede tre vagter på mit tidligere job som telefonsælger, og græd efter hver eneste endt vagt. Little did I know, at jeg faktisk er telefonsælger i mit eget liv. MEN man skal rejse sig ved det træ, man er faldet – eller i dette tilfælde: Den telefonlinje, der er blevet afbrudt. Jeg giver fucking ikke op – undskyld sproget. Nej, ved du hvad: IKKE undskyld sproget. For hallo man, det er sådan jeg har det. Jeg er vred og frustreret over, at min potientiale ikke er kommet godt nok til udtryk. Jeg er pissed over, at jeg gjorde mit aller bedste, og så var det ikke godt nok. Jeg gav den hele armen, og så var det ikke dét, der fik mig ind.

Jeg er klar over, at den uddannelse jeg søger, er en af de absolut sværeste at blive optaget på. Her gælder karakterer fra gymnasiet ikke en pind. Det har INTET at sige. Her gælder de 3 minutter, hvor du er inde og præstere. Du har altså tre minutter til at afgøre din fremtid. 180 sekunder. Det er et hårdere pres end ved den sidste eksamen i gym – du ved, dét øjeblik inden du skal ud og fortælle HELE din familie, hvilken karakter, der skal skrives i huen. Men ikke destomindre, er det et pres, som jeg holder rigtig meget af. Underligt nok. Og FYI: den karakter, der blev skrevet i min hue var 12. Men jeg ville til hver en tid bytte det skide 12 tal, for en plads på skuespillerskolen. Og hvis jeg kunne sige noget til mit 9-årige selv, ville jeg stadig ikke bede hende om at vælge en anden drøm. Det er altså DET HER, jeg vil. Næsten for enhver pris – for jeg tror virkelig på, at det er en af de få ting, der kan gøre mig lykkelig. Helt-ind-til-knoglerne-lykkelig.

Jeg kommer stærkt tilbage næste år. Jeg nægter at give op. Jeg går efter mine drømme, selvom det gør ondt og jeg bliver gal, når de ikke bare sådan lige går i opfyldelse. Og plussiden er da, at næste år, skal jeg ikke gå op til en optagelsesprøve med fuldstændigt ødelagte hofter. Det er da fedt, ikke? Ikke…?

?Hvis man sigter efter månen, lander man blandt stjernerne?.

Og – jeg føler mig ganske beriget over, at jeg har en meget omsorgsfuld omgangskreds, der uanset hvad fortæller mig, at det nok skal ske en dag. Det er også en plusside. En stor en. Tak for det.

XX den 21-årige Sarah Hye. Stadig i live, trods nederlag. Dette slag er måske tabt, men jeg vinder krigen.