TIMBS

Jeg har allerede været på rov i ?januar?udsalget. Jeg elsker udsalg, selvom jeg også synes, at det er temmelig fejt at lægge det lige (som i LIGE) efter jul. Man kan købe det hele til fuld pris før d. 24. Og købe det hele til det halve, når der igen er åbent efter jul. Det er altså underligt og ikke specielt seriøst, hvis du spørger mig. Ikke destomindre, har jeg været på udflugt og gjort mig dette køb: Timberland boots.

Jeg har længe været vild med denne type støvler, der har den der hiker-feel over sig. Og jeg har haft øje på Timberland længe – bare i sort. Jeg fandt dem i så i denne mere klassiske farve, nedsat med 30% og så slog jeg til. Jeg er allerede kæmpe fan af dem, og de er hjernedødt varme. Nu er jeg virkelig klar til at tage til New York og ligne en indfødt. Det eneste jeg bare mangler, er en tur til New York…
Hav en skøn dag. XX

2018 highlights

Med kun få dage tilbage af 2018, må det vist være på sin plads at kigge lidt tilbage på året, der er gået. Det var været et skørt år. Jeg har rejst meget, hvilket har været så skønt. Jeg har fået oplevelser for livet, jeg har grint, grædt og så har jeg gjort mig køb for livet *blinke emoji*. Men jeg har så sandelig også stødt på nogle problemer (ét stort), der gav året en uventet drejning. Let?s take a look, ok?

Bedste køb: er uden tvivl mine Chanel sneakers. Dem købte jeg på et af de sidste stop på mit australske eventyr. Med en hel Chanelbutik for mig selv og alt det juice og sparkling water, jeg kunne drikke haha, gjorde jeg mig et konge køb. Derudover købte jeg også en fantastisk Saks Potts pels, en ny computer og selvfølgelig den lille, lyseblå Gucci taske, fra det bedste outlet i USA. Alle ting, der har forsødet min tilværelse en del.

Fantastiske rejser: Jeg startede året med en tur til London med min mama og min bror. Så tog jeg kort efter, den lange tur til Australien, for at blive genforenet med mine to navnesøstre (yes, navnesøstre). Foråret bød på en virkelig spontan og virkelig god tur til Skagen på Brøndums med min mor og gode venner. Og så toppede sommeren også med (måske) det vildeste ?roadtrip? rundt i USA med min søster, hvor Emil stødte til de sidste 10 dage. Jeg sluttede rejseåret af med et Cruise til Oslo med mit arbejde. Hvilket begivenhedsrigt år på denne front.

Året peakede da jeg: holdt en Koala og håndfodrede kænguruer i Brisbane. Det var virkelig en drøm, der gik i oplevelse, for jeg ved intet bedre end dyr. Men at stå på de smukke strande i Australien er absolut også noget, der står ud i min hukommelse som nogle af de gange i år, hvor jeg har været aller mest lykkelig. Året peakede absolut også på det amerikanske eventyr, hvor det også er en anelse svært kun at håndplukke enkelte peaks. Men skal jeg vælge kun 1, var brylluppet i Omaha, virkelig også noget særligt – især særligt at se Malou som brudepige. Det var faktisk også mit første bryllup nogensinde. Wild.

Hverdagslivet: har også gjort mig godt. 2018 var også året, hvor Emil og jeg flyttede fra vores lille havnelejlighed til vores nuværende, større (læs: dobbelt så stor) og smukkere lejlighed. Her har jeg det godt, og jeg er hamrende glad for at bo her. Jeg er især glad for mit walk-in huhu. Desuden har det været endnu et år med bloggen her, som også har bragt nogle spændende events med sig blandt andet med Tine K Home, Veras Market, Eleven Australia og Summerbird, som endda miksede bloggen med mit ene arbejde. I april 2019 fylder platformen også 2 år, det er lidt skørt. Mit personlige favoritindlæg for 2018 var DETTE BTW.

Årets dårligste: selvfølgelig mine hofter. Hvad ellers. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at jeg skulle komme til at føle mig som en på 80 år, da jeg skød 2018 i gang. Det har virkelig været en hæmsko, og jeg græmmes over, at det har været sådan de seneste 6 måneder. På vej hjem fra Australien fik jeg også stjålet min telefon i en lufthavn i Kina. Det gav mig så meget angst, og det var frygteligt at opleve. Gisp! Desuden var det også i 2018, at jeg forsøgte mig med et købestop. Yikes. Det var frygteligt.

Årets opdagelse: Sweet Potato Fries.

Andre gode ting: i Januar søgte jeg jo igen ind på skuespillerskolen, og kom længere i processen end jeg gjorde året forinden. Optagelsesprøven er super fed, og man møder så mange andre, man har en masse tilfælles med. Så det var en optur. Endnu mere optur bliver 2019, da det er året, hvor jeg går HELE vejen, og jeg glæder mig til det! Desuden har året, der er gået også budt på ret vilde musikalske oplevelser, hvor jeg både fik set Justin Timberlake og Beyoncé & Jay-z. Desuden fejrede vi også, at Emilio blev student. Sikke en fest.

Årets mirakel: skete faktisk for en lille måned siden, hvor min elskede Schæfer blev alvorligt syg. Og hvor det faktisk var rigtig usikkert, om hun ville klare den. Det var så ubærligt. Men der skete et mirakel, og jeg tror at dyrlægen kunne trylle – for nu har hun det better than ever. Desuden er det også lidt et mirakel, at jeg i år ikke har lavet en eneste bule i min bil – det var 2017 året for..

Hav en fabulous aften. XX Sarah.

Julen gjorde mig godt

Der er altså ikke noget som julen. Men hvem ville også påstå det?

Det har været en virkelig god jul. Ikke alene var det min første december længe, hvor jeg ikke har arbejdet. Dét har virkelig været anderledes, men også virkelig hyggeligt at prøve. Butikkerne klarede sig fint uden mig selvfølgelig, så der var virkelig ingen grund til at være urolig over det. Jeg nåede også alle mine julegaver i god tid – endda i så god tid, at jeg pådrog mig at ordne min mamas gaver også. Desuden nød jeg julesange og julefilm. Noget jeg aldrig i min vildeste fantasi kunne have forestillet mig, at jeg ville haha. Læs mere om det HER.

Selve juleaften var virkelig kirsebærret på toppen. Den var ren afslapning, traditioner, familietid og… lidt for meget Gin for mit vedkommende. Og maden. Du godeste! Ej at glemme maden – jeg fik spist til min bukseknap sprang op. For mens jeg har danderet den derhjemme på det seneste, har jeg ikke været skide god til lige at huske at spise – og jeg har derfor faktisk tabt hele to kilo. Og deeeet er ikke specielt smart. Så julen var en fremragende anledning til lige at tage dem på igen. Den fik ikke for lidt i hvert fald – med noget faktisk. Gaverne var skønne, maden var god, men selskabet var det bedste.

Det har været ganske fint at trække stikket lidt. Okay, jeg har trukket stikket ret meget. Faktisk så meget, at jeg nu er begyndt at lægge puslespil (følg den langsomme fremgang med netop dette på Instagram @sarahhye). Jep, 1000 brikker, du. Det er virkelig next level afkobling, og jeg nyder det faktisk mere, end jeg lige havde troet. Desuden er det god hjernegymnastik i en tid, hvor mine celler i hovedet ikke har modtaget meget andet end Gordon Ramsay?s Kitchen Nightmares. Så win win, ikke? Jeg håber i alle har haft en skøn jul, og glædelig (bag?)jul herfra. Nu begynder næste race: januarudsalg. XX Hye.

Screenshots #14

Tænk at vågne op hver dag i gule striber… Det er så fint et sengesæt altså, og det står virkelig højt på min ønskeseddel. Det samme gør denne pude. Den er så pæn, men jeg har altid syntes, at den befinder sig i en prisklasse, der er lidt for voldsom. LIGE INDTIL jeg så den i virkeligheden ovre ved min gode veninde og der mærkede kvaliteten af den. Damn, sådan en må jeg bare have i 2019. Den er totalt dét værd!
Hvor badass ville det ikke lige være at slutte de sidste kuldemåneder af ved at være iført dette headband. Jeg er allerede kæmpe fan af huer – jeg bliver ikke kaldt Sarah Hue for ingen ting, vel. Og ørerne skal jo ikke fryse. Men et headband – den var ny! Og det kalder mit navn. Når man så har sluttet kulden af in style, kunne man jo meget vel gå sommeren igennem iført disse next level sandaler. Jeg har længe været vild med, at velcrosandalen er tilbage – men jeg har mest set det som værende pænt hos Chanel. Lige indtil jeg så disse! De er for nice, og klart endnu et materielt ønske for 2019.

Hav en dejlig aften, XX Sarah. 

Status på livet

Der er ikke sket så meget nyt. Hvilken fængende start på et indlæg, ikke sandt? Jeg er stadig hjemme på sofaen hver dag, med mine fantastiske 4 tv-kanaler og mine skod hofter. Der sker heller ikke så meget på min Instagram (@sarahhye) – det er ikke så ofte jeg rent faktisk får pænt tøj på. Så er det ligesom sagt.

Det nye, der dog er sket i mit liv er, at min ventetid er blevet sat lidt mere i en ramme. Nu venter jeg ikke længere på at finde ud af, hvad pokker næste skridt skal være – jeg venter på en operation. Bare rolig, jeg skal ikke i en alder af 21 år have nye hofter. De skal bare lige have en kærlig hånd.

Det er rart at vide, at der snart bliver gjort noget. Som jeg også tidligere har skrevet, huer denne situation mig ikke just. For det første er der smerten. Også er der følelserne. Jeg føler mig urolig, utryg og utilstrækkelig. Alle mine projekter er sat på stand-by. Og det hænger mig så langt ud af halsen, virkelig. Men efter en lang samtale igår med patientvejledningen (virkelig anbefalelsesværdigt at kontakte, hvis man føler sig magtesløs i sin sygdom) ved jeg nu, at jeg simpelthen ikke kan gøre mere. Jeg kan vente, og det er det. That?s IT.

Det giver virkelig en helt speciel ro nu at vide, at det er ude af mine hænder. Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne for at fremskynde denne process. Nu kan jeg bare embrace min ventetid og alenetid. Jeg kan jo lige så godt få noget godt ud af det, right? Jeg har fået købt alle mine julegaver. Det har taget utallige dage og forsøg haha, når man kun kan gå mindre end en time ad gangen. Men ikke destomindre er de klaret OG pakket meget pænt ind, hvis jeg selv skal sige det. Jeg har også set hele sæsonen af The Final Table på Netflix, som er det her next level Masterchef program. Jeg har også lige opdaget netop nu, at jeg har fået den her pludselige passion for madprogrammer. Jeg kunne IKKE fordrage madprogrammer før i tiden. Jeg har også lyttet rigtig meget til podcast, hvilket er next level afslapning. For lad os lige få en ting på plads: sofadage er kun fede og afslappende, når de sjældent viser sit ansigt. En hel måned således giver hold i nakken og demotivation.

Så ja: nu bliver ventetiden taget ind, og jeg agter at bruge den så fint, som jeg overhovedet kan. Hav en fabulous tirsdag. Min er udmærket – i skrivende stund byder tv-kalenderen på Keeping Up With the Kardashians. What a life. XX (sofa)Hye.