Did a Little Chanel Shopping

4 ting jeg har lært på min rejse #3

– At rejse gør mig virkelig, virkelig glad i låget. Og det vil jeg absolut prioritere meget mere i fremtiden. Man skal gøre meget mere af det, der gør en glad – uanset prisen, right? Havde jeg muligheden for at tage afsted igen i morgen, ville jeg gøre det uden at blinke. Sikke en energi jeg har fået af min tur. Det er endt ud med at være en ganske god investering i mig selv.

– Jeg ER efter alt et strandmenneske. Jeg har hele tiden sagt, at jeg slet ikke er typen, der nyder at ligge på en strand og stege sådan en hel dag. Normalt bliver jeg ALT for rastløs og sulten, og jeg får virkelig bare følelsen af, at nu skal der ske noget andet. Det er jeg så åbenbart vokset fra, kan jeg konkludere haha. Det viser sig, at man får MANGE gode ting ud af at tage en daglang lur på stranden med gode venner. Jeg har også opnået en tilfredsstillende tan egentlig.

– Australiens farlighed er temmelig overvurderet, hvis du spørger mig haha. Jeg så ikke en eneste vild slange, giftig edderkop – ikke engang en vild kænguru, fik jeg set. Jeg så alt dette i en dyrepark, men det er jo ikke helt det samme. Jeg havde håbet på at se en masse vilde dyr. Liiiidt skuffende, når nu jeg havde forberedt mig selv på noget meget værre.

– Alle siger, at man kommer til at savne det hele så meget når man kommer hjem og hverdagen starter igen. Og jeg tænkte: ?Jaja, selvfølgelig gør man det? – men hold da lige op, jeg er blevet overrasket. Jeg savner mit eventyr mere, end jeg nogensinde kunne have forestillet mig. Min længsel for at tage derned igen er SÅ stor! Det trøster mig, at jeg VED, at jeg nød det til fulde mens det varede.
Hav en dejlig dag! XX Sarah.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Did a Little Chanel Shopping