Supreme Beanies + ONE FOR SALE !

Fanget mellem “selfies på gaden” og “jeg vil bare gerne gemme mig under dynen”

Jeg synes, at jeg finder mig selv i mange paradoksale situationer lige for tiden. På den ene side vil jeg gerne det ene, men på den anden side vil jeg også gerne det modsatte. Ja, for at kalde en spade for en spade, vil jeg gerne blæse OG have mel i munden. Jeg vil altså kunne spise to Happy Meals om ugen og stadig se godt ud i skinny jeans – svært. Meget svært. For at sige det mildt, føler jeg mig lidt identitetsspaltet. Jeg har tendens til at føle, at de ting jeg gør, hvor jeg befinder mig, og de ting jeg tænker på – bare ikke rigtig passer sammen. Jeg svæver mellem modsætninger. Det er utroligt spændende, men samtidig også ret frygtindgydende. Det er helt generelt en meget kontrastfyldt og en anelse distræt tilstand.

Når folk ofte snakker om at være fanget i enten det ene eller det andet, skal skylden altid skydes på enten samfundet, karakterræs, janteloven eller whatever. At det er svært at have et socialt liv samtidig med, at man gerne vil være dygtig i skolen. Eller at det er svært at få en hverdag til at løbe rundt, når man både skal tænke på uddannelse, job og alt det der hører livet med. I bund og grund, at det er svært at få kontraster til at arbejde sammen. Du ved – når man gerne vil have Gucci bæltetasker, men egentlig også gerne vil spare op til en rejse til Australien. Jeg kan ikke lide den person, der fandt på at sige “at man ikke kan have det hele”. Uanset hvad, så er det absolut ikke skyld, jeg prøver på at placere her. Nej, min syndebuk her er helt og aldeles mig selv. Der er jo ikke nogen andre end mig selv, der kan bestemme, hvad jeg skal føle, hvor jeg skal hen, og hvad jeg skal bruge min tid ELLER PENGE på. Og at det er svært, handler jo mere om, at jeg er ubeslutsom og vil tusinde ting konstant. Jeg vil gerne være skuespiller, men jeg vil også gerne have en karriere inde for mode eller måske blive dyrepasser? Jeg vil gerne have min blog får endnu flere læsere, selvom man åbenbart skal være totalt solbrun året rundt for at have VIRKELIG mange læsere. Men jeg gider virkelig bare ikke gå i solarie. Det ene forudsætter åbenbart hele tiden det andet – og det er her mit liv bliver så paradoksalt, når jeg vil sige A uden at sige B. For jeg er netop gået ind i mit 2. Sabbatår velvidende, at jeg ikke har den fjerneste idé om, hvad der skal ske når året er omme. Det er her jeg allerede har sagt A, for B må jo være en uddannelse. Man kan vel ikke blive ved med at kalde det et sabbatår når man pludselig er fyldt 45… Vel? Min problemstilling er, at jeg kan ikke se klart, og jeg kan ikke finde hoved og hale i alle mine mål og fremtidsplaner – og hvad der således skal prioriteres for at nå dertil. Ja, jeg kan sgu ikke rigtig skelne, selvom disse kontraster burde stå meget tydeligt for mig.

Så bør jeg virkelig undvære det Happy Meal? Skal jeg overhovedet overveje om det passer ind i min selvopfattelse, eller om det bare er endnu en kontrast/overspringshandling?

Før dette indlægs store og yderst paradoksale spørgsmål kan besvares, må jeg tage den med ro. Bare tage den HELT med ro. Så tag den med ro (for tredje gang) kære læser, alting ordner sig hvis vi lige stopper op en gang i mellem og mærker efter. Og hvis tilfældet til stor overraskelse ikke løser sig, har du en god grund til at trøsteshoppe. XX Sarah

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Supreme Beanies + ONE FOR SALE !