Going to Florence & Toscany

Jaaaa, i morgen rejser min familie, Emil og jeg til Firenze og Toscana. Jeg har virkelig glædet mig – som et lille barn i en legobutik. Jeg arbejder jo fuldtid pt og har gjort det siden starten af mit sabbatår. Og jeg har virkelig fundet ud af, hvor meget jeg tog de små skoleferier for givet. Når man går i gymnasiet har man jo godt og vel en lille uges ferie engang hver 2. måned (til jer kære læsere i gymnasiet: husk at værdsætte de ferier). Men dem har man altså bare ikke på arbejdsmarkedet, og det er virkelig overraskende hvor meget man (jeg) mangler dem. Jeg har altså derfor ikke holdt noget som helst ferie, siden jeg var i New York i Januar. Nogle vil nok tænke, at det da ikke lyder så slemt, men for mig har det bare været super tiltrængt med ferie. Jeg kan derfor slet ikke vente. Jeg glæder mig til at tilbringe en masse dage, med nogle af dem jeg holder mest af. Vi skal bare slappe af, tulle rundt, se nogle smukke steder OG spise en masse fantastiske pizzaer. Italien er jo hjemstedet for verdens bedste pizzaer. Selvom i jo nok kan høre, at jeg den næste uge er fuldt optaget, vil bloggen selvfølgelig stadig blive opdateret. God ferie til mig, XX.

Pink tee kind of Day

Bukser – Monki / Tee – Weekday / Sandaler – Balenciaga / Bælte – inWear / Taske – Chanel / Shades – Celine

Jeg ved godt det er tirsdag, men det er altså ikke kun om onsdagen, at man må være iført pink. Jeg elsker t-shirts som denne, da det er en ret nem måde at tilføje lidt farve til sit outfit. Der skulle jo ligesom lidt farve på, når jeg skulle til dimission ved min kære søster i dag – hun kan fra nu af kalde sig uddannet e-designer. Ret sejt, synes jeg. Vi tog derfor til Kolding på slottet Koldinghus. Virkelig et smukt sted, med et ret cool og rustikt look. Jeg var helt vild med det og syntes, at det dannede nogle ret flotte rammer om dimissionen. Nu skal jeg til min skønne veninde Astrids studentergilde, som selvfølgelig bliver intet mindre end fantastisk. Hun er mester til at holde gode fester. Kan i alle have en dejlig aften, XX Hye.

Tinderbox was A blast

Der har været lidt stille på bloggen de sidste par dage, da jeg har haft lidt af en vild weekend. I lørdags var jeg jo som bekendt på Tinderbox, hvilket opslugte hele min dag. Tiden fløj bare afsted, og før jeg vidste af det havde jeg hørt Travis Scott, smagt falafel for første gang, danset mine ben ømme – og pludselig var jeg hjemme i min seng igen efter en vellykket festival. I ved jo hvad man siger: tiden flyver når man har det alt for grinern. I går søndag var jeg både på arbejde, til min gode veninde Hundes studentergilde OG hjemme hos mine forældre og spise sindssygt gode frikadeller. MEN jeg skal nok lige oppe mit game på blogfronten, I promise.

Som alle vist nok har opdaget, er jeg ret vild med Travis Scott. Han var den bærende grund til, at jeg købte en billet. Jeg siger jer: han var ALLE pengene værd. Jeg synes det var så super fedt at opleve hans første (forhåbentlig ikke sidste) koncert i Danmark. Og så var det også super, mega, hamrende fedt at opleve den med en masse gode venner og veninder. Generelt synes jeg Tinderbox var ret vellykket. Der var sindssygt mange gode madboder, mange forskellige kunstnere og generelt vildt meget at lave i nogle ret smukke rammer. Jeg kedede mig ikke på et eneste tidspunkt – jeg kedede mig faktisk så minimalt, at jeg næsten ikke fik taget nogle billeder. Øv, men jeg har jo det hele oppe i mit lille mindekammer. Hav en skøn aften! XX Sarah.

5 gode råd til studenterugen

D. 22. Juni – i dag – er det præcist et år siden, at jeg blev student fra Sct. Knuds Gymnasium i Odense. Det er virkelig gået stærkt – jeg føler, at det kun er sådan en måned siden. Studentertiden var virkelig fed. Jeg har stadig ikke oplevet noget siden, hvor man bare har haft det sjovt to uger i streg. Studentertiden slog endda Roskilde, som jeg absolut ikke troede kunne blive slået af noget. Alt var bare fedt ved de uger der: Det var fedt at være færdig, få 12 i huen og nyde alt dette med de søde mennesker man har fulgtes med gennem 3 år. Jeg tænkte derfor, at der måske sidder nogle læsere derude, som lige nu står og skal til at opleve alt dette, og som lige kunne bruge 5 gode råd med på vejen (fra en der gav den alt for meget gas den uge).

– Husk at spise og drikke. Ja, nu tænker i nok “Flooot tænkt smarte” – men det er virkelig, virkelig vigtigt. Man drikker (selvfølgelig) meget i løbet af sådan en uge, men det er også vigtigt at drikke noget uden alkohol, så man ikke dehydrerer. Man er i gang mange timer ad gangen, og kan nemt have det så sjovt, at man glemmer dette basale råd. Men jeg lover i vil sætte pris på ikke at dehydrere lige pludselig eller få det skidt, fordi man ikke har fået noget i maven i mange timer.

– Husk at sove. For pokker!!!! Jeg ville sådan ønske nogen havde sagt sådan til mig. Jeg sov stort set ikke i 12 dage. Jeg var så udmattet til sidst, at jeg ved det absolut sidste gilde jeg var til, var jeg nødt til at ringe efter min bror, da jeg bare næsten ikke kunne holde mig stående mere. På det tidspunkt boede jeg med mine forældre i Stenstrup (et godt stykke væk fra Odense), så det var ikke så nemt at komme helt hjem. Jeg havde i løbet af dagene været mest hos mine veninder – og faktisk en enkelt gang overnattet i min bil med min veninde Astrid (som faktisk er blevet student i år, tillykke A). Så ja, jeg synes stadig det er lidt af en heltegerning, at min bror hentede mig, når jeg tænker på hvordan jeg havde det. Jeg endte faktisk med at sove næsten 13 timer den nat på hans sofa. Ikke så fedt, virkelig + jeg var stadig smadret mange dage efter. Set i bakspejlet må jeg jo have gået rundt med min hue omvendt på alle dagene… Heller ikke så tjekket. Så husk at få sovet – bare en gang i mellem.

– Jeg ved godt, at det er tanken der tæller… Men lad nu være at give en flaske Verdi til jeres venner i studentergave. No offence vel, men det er ikke en god gave, når man pludselig står med 17 flasker.

– Vognturen er jo lidt af et højdepunkt for mange. Hertil er det en super idé at tjekke vejret inden, således man hverken kommer til at fryse eller svede på turen. Det kan derudover meget nemt også blive koldt om aftenen: man skal jo huske at man størstedelen af tiden befinder sig i lastbilen som jo er åben, hvilket betyder meget vind – så tag en ekstra trøje med just in case. Et andet godt råd her, er at LADE VÆRE MED bare at gå amok i alkohol ved de første stop. En god idé er at fordele det udover hele dagen, da man netop skal tage i mente, at man er i gang HELE dagen. Så Slow Down cowboy, du får det sjovere på denne måde, fremfor at bruge hele dagen på at knække dig.

– Skriv for Guds skyld ikke med tusch i jeres huer (!) Min kære veninde Astrid (igen) skrev med tusch i min hue. Det var en rigtig sød hilsen, da den var læselig.. Det regnede nemlig et par af dagene, og dum som jeg var, havde jeg ladt min hue hænge i et træ (don’t ask) – den blev derved HELT gennemblødt, og således blev Astrids fine, fine hilsen fuldstændig tværet ud. Ret ærgerligt, da man jo gerne vil læse sine hilsner i huen mere end 1 gang. Så lad nu være med at begå samme fejl som mig!

God studenteruge til alle – nyd det! XX Sarah

Festival Season!

1/&Other Stories 2/Mango 3/Ganni 4/Designers Remix 5/Zara 6/Kaibosh 7/Dr. Martens 8/Won Hundred 9/Tretorn

Fesival sæsonen er her endelig! Jeg har glædet mig så uendeligt meget til den her tid på året. Det er først på sommeren, solen begynder så småt at varme rigtig godt OG festivalerne gør sin entre rundt omkring i landet. I år skal jeg kun 1 dag på festival faktisk. Jeg skal på Tinderbox om lørdagen, da det er den eneste dag det kunne lade sig gøre for mig. Jeg kan heller ikke tage på Roskilde i år, da det simpelthen vælter sammen med en masse stundentergilder – det var samme scenarie sidste år. Derfor bliver det “kun” til Tinderbox, og jeg glæder mig helt ekstremt. Jeg har således samlet 9 PERFEKTE festival styles, hvis du spørger mig. De fine shorts fra Mango har jeg allerede købt – de koster kun 80kr! Sikke et scoop. Jeg skal helt sikkert have dem på på lørdag, når jeg danser på Tinderbox og hører Travis Scott. God dag, XX Sarah.