Sarahhye
På det seneste har jeg.. #21

Første uge på Skuespillerakademiet

Kender i det, når man bare kan mærke, at man er blevet sat på den HELT rigtige hylde? That’s how I feel.

Jeg er netop trådt ind i 2. uge på Skuespillerakademiet, og jeg fortsætter med at blive positivt overrasket – det er ret wild. Jeg flytter grænser hver eneste dag, både med mig selv og med de andre søde mennesker på holdet. Og det er virkelig fedt og udfordrende at arbejde med kroppen og sindet (og andre) på den måde. Jeg ved godt, at det er meget sagt på kun en uge, men jeg har bare så ovenud optur over at være startet, at det helt kribler i mig. Jeg er vokset 20cm, hver gang jeg går derfra – og kan bruge det meste i mit private liv også. Kæmpe win, synes jeg.

Det største indtryk indtil videre, hvad angår fag, har været 2 klasser – henholdsvis Meditation og Meisner. Meditation fordi, jeg simpelthen har været i ubalance så længe. Det er rigtig rart at finde (mere) ned til kerne igen, og for alvor mærke, hvor man står i livet. Og også skabe harmoni omkring nervøsitet, kropsforstyrrelser, angst eller hvad man nu lige kæmper med. Og Meisner er en skuespilteknik, der i bund og grund handler om at læse hinanden – der er derfor en del psykologi indenover, hvilket er helt ekstremt spændende og enormt brugbart. Det gør scenekunsten meget mere levende og impulsiv, hvilket i sidste ende, bliver federe at se på. Lyder nice, ikke?

Men derudover har vi selvfølgelig også skuespilteknik, arbejde med tekst og stemme, sang, teater, improvisation, kor, stagefight og BALLET – Lord, hvor er det længe siden, jeg sidst har klemt mig ned i et par balletsko. Det var hårdt. Virkelig hårdt – især når man ikke har danset ballet i 6 år, og forresten også har en hofte, der ikke er helet helt endnu. Men jeg prøvede og jeg kæmpede – og jeg skubbede grænser, hvilket er det vigtigste. Det hele handler virkelig for mig om at flytte mine grænser. Jeg skal UD af min skal, og videre derud hvor jeg TØR.

Har i nogle spørgsmål til min skole eller noget andet, er i jo altid velkomne til at skrive her under i kommentarfeltet eller på instagram. Men det bliver nok ikke det sidste indlæg herom haha.

Hav en dejlig onsdag, XX Hye.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På det seneste har jeg.. #21