Sarahhye

Utålmodighed er en dyd

Nu er det efterhånden halvanden måneds penge, siden jeg blev opereret. Og det går fremad! Langsomt, men altså – jeg står i hvert fald ikke stille længere.

Siden sidst, har jeg fået en ny hat. Der står ?JA? på – det er et nyt motto, om du vil. Jeg er også blevet klippet. Men det er hatten, jeg er mest forbavset over.

Det er sjovt, hvordan ens mentalitet ændrer sig så gevaldigt, når man går igennem noget som dette. Både breakup og hofteoperation. I hvert fald for mit vedkommende. Jeg er en helt anden, end jeg var sidste år på denne tid, hvor problemet med hofterne startede. Jeg har haft så ufatteligt meget tid til at overveje en masse ting, og gentænke mit liv. Jeg er kommet frem til, at jeg er meget mere nice nu. Og var en anelse mere forsigtig førhen og eftertænksom. Men livet går sgu videre, og det venter ikke (hvilket er helt gakket, virkelig, men sandt). Godt nok kan jeg stadig ikke gå normalt, jeg har heller ikke normal muskulatur i benene endnu, og jeg er utålmodig som bare pokker. Men hold da ferie, hvor har jeg bare fået ja-hatten på. Ja til dit, og ja til dat. Jeg skal bare IKKE gå glip af noget (til mine bens grænse selvfølgelig – og hjertets), og jeg har FOMO, der siger spar 2. Og nu skal jeg fortælle dig, hvorfor:

Når man er rask, og livet drøner afsted i fulde fart – tingene kører, festerne er fede, kroppen virker, moneterne strømmer ind – glemmer man virkelig at stoppe op, og sætte pris på, hvor heldig man egentlig er. Man glemmer sgu at sige tak. Og så står man lige pludselig, og har tiltrukket sig en eller anden skavank. Og så kan jeg love dig for, at man ville ønske, at man havde været lidt mere vågen – og lidt mere taknemmelig.

Denne operation, er uden tvivl noget af det aller værste, der er sket for mig. Der har været så mange smerter involveret, at de aldrig ville kunne tælles. Og det har medført så mange andre tab, at man kun kan sidde tilbage og ønske, at man havde sagt noget mere tak. Så ville man da i hvert fald og med garanti have vidst, at man havde værdsat alle de mange gode stunder. For livet giver lussinger ind i mellem – og nogle gør kinden mere rød end andre. Det er også i stunder som disse, hvor man ville ønske, at man havde bestilt sin ja-hat noget før. Og måske have sagt ja til nogle flere ting, der kunne have givet endnu flere anledninger til ?tak?.

De vigtigste ord i mit ordforråd, kan jeg love dig for er ?ja? og ?tak? nu. Og jeg vil aldrig igen lade en mulighed for sjov og ballade, glide mellem fingrene på mig. Jeg er kommet i minus på min sjov-konto, så jeg har altså en masse til gode! Og som min mor siger: ?Gazellerne er gået i træningslejer? – for når mine hofter er klar igen, vil de have svært ved at følge med haha.

Tak, for de erfaringer jeg er blevet rigere. Og ja til alt det gode, der venter mig. Jeg mangler dog bare stadig at få tilegnet mig en bøtte tålmodighed.. Hver ting til sin tid. XX Sarah.

Bluse fra Ganni / Shades fra Céline

Jeg har fået en FACE TATTOO

Ja, du læste sgu rigtigt. Jeg er blevet tatoveret i mit ansigt! Men nu tænker du nok mere på Post Malone, end på permanente øjenbryn. Eller hvad? I hvert fald er det sidstnævnte, jeg henviser til *blinke smiley*.

I sidste uge tog jeg det store spring, og fik lavet Powder Ombre Brows. Jeg har tegnet mine bryn op, så længe jeg kan huske. Jeg har nemlig ikke nogle. Og nu skal jeg fortælle dig hvorfor: Da jeg var bitte lille, var jeg helt blond. Som i HELT blond. Og som tiden gik, og jeg blev ældre, blev jeg mere og mere brunette – bare ikke ved brynene. Jeg har altså øjenbryn – de har bare ingen farve. Og det er super irriterende, og det har faktisk længe været en kæmpe usikkerhed for mig.

Jeg havde altid drømt om store, smukke, fyldige bryn, der stikker ud til alle sider. Men det er efterhånden lang tid siden, at jeg stoppede med at tro, at det kunne blive virkelighed for mig. Hverken farven eller hårvæksten var til det. Så istedet har jeg arbejdet med det jeg havde. Og det er jeg også blevet træt af nu haha. Derfor er jeg gået den permanente vej. Jeg gider ikke bruge tid om morgenen til at lave bryn. Det har jeg virkelig ikke tålmodighed til mere. Livet er for kort. Jeg vil bare gerne kunne stå op, og gå direkte ud af døren. Og nu skal jeg heller ikke længere bruge en formue på optegnings-øjenbryns-blyanter, eller hvad sådan noget hedder. Det er konge.

Jeg er rigtig glad for resultatet allerede. Det er blevet virkelig fine. De permanente er flottere, end dem jeg selv lavede! Jeg lavede dem tydeligvis for brede før. Og nu kan man virkelig se det haha. Nu er de i hvert fald helt ens, hvilket virkelig er FEDT. Det har løftet mit ansigt helt vildt, og givet permanent kant. Og jeg slipper for besværet med at tegne dem op. What?s not to like? Jeg skal have fyldt farven op igen om 4 uger. Der kan nemlig forekomme huller efter første gang, og det er også begyndt at ske på mine. Men når jeg så har fået den obligatoriske opfyldning overstået, vil resultatet holde i ca. 18 måneder, hvorefter man skal til en ny opfyldning. Helt fint for mig! På ovenstående billede kan du se, hvordan mine bryn ser ud nu – jeg er meget, meget glad for min ansigtstatovering! XX Sarah.

Billedet her er taget LIGE efter, det var blevet lavet. Jeg valgte en farve, der svarede til min hårfarve på hovedet. Dog falmer 30-50% af farven i takt med, at skorpen begynder at falde af.

Jumpsuit

Jumpsuit – MONKI.

Det er ikke mange billeder jeg får taget for tiden, for sandheden er, at jeg lever i adidas bukser og altid med en krykke tæt på. MEN i går havde jeg skønne planer, hvilket kaldte på en skøn påklædning. Jeg kan ikke have stramme bukser på, da min hofte hæver op. Så for ikke at tage afsted i joggingbukser, faldt valget på denne buksedragt, som jeg købte for et par måneder siden, men ikke rigtig har fået brugt. Jeg er vild med pasformen, vild med farven – og også vild med prisen. Find den lige HER. Hav en dejlig mandag. XX.

Screenshots #15

Chanel, du har mit hjerte. Havde man dog bare et dankort stopfyldt med moneter, ville jeg godt vide, hvor jeg skulle bruge de fleste. Pernille Teisbaeks Chanel taske er #goals. Jeg har været vildt forelsket i denne model FOREVER. Og den er bare så flot i beige. Det er de her Chanel velcro-sandaler også. Jeg elsker beige pt. åbenbart. Anyway, disse sandaler gad jeg godt trisse rundt i til sommer. Just saying.
Jeg er en kæmpe fan af det britiske kongehus, og da jeg så forleden, at Meghan Markle og Prins Harry var kommet på Instagram, måtte jeg bare følge haha. De er seriøst så nice, og jeg glæder mig (lidt for meget) til den royale baby melder sin ankomst nu her i foråret!! Bliver episk.

Og så er det nok ikke gået nogens næser forbi, at Hans Phillip endelig har udgivet en fin og stemningsfyldt lille samling sange. Saa Blaa er min favorit. Den er på repeat 24/7.

Glædelig lillefredag! Og glædelig forår altså – hvor er det bare skønt. XX Sarah.

Økologisk Kærlighed

Jeg ELSKER dyr. Det kommer nok ikke så forfærdeligt meget bag på jer efterhånden. Og jeg vil virkelig gøre alt for, at dyr har det godt. For et par år siden var jeg til noget, der hedder Åbent Landbrug, som er en ganske fin dag, hvor man kan besøge gårde, klappe køer og holde små grislinger. Men bevar mig vel, hvor blev jeg ked af det over, nogle af de vilkår grise har hos et konventionelt landbrug. Og ISÆR efter jeg nu også har oplevet et økologisk landbrug.

I starten af november, var jeg så heldig at få lov at komme ud og besøge Risbjerg Landbrug på Fyn. Meningen med besøget var at lave en fin, lille youtube-video omkring, hvorfor det er vigtigt at købe og dyrke økologisk, og hvilken forskel, der reelt er – for SIKKE en forskel. Desværre blev mine hofter efterfølgende kun værre, og jeg havde derfor lagt mit youtube-projekt på hylden. Men mit hjerte banker stadig for økologi og dyrevelfærd, så lad os tage den på skrift. Shall We?

Hos Risbjerg går grisene på græs!!! Det er noget af det aller fineste, jeg længe har set. No kidding. Her er der grise, som er glade. De spiser når de er sultne, har god plads, roder i jorden og har generelt bare et virkelig værdigt liv. Det var overvældende at se, at de her grise, får lov at leve som grise. Og så bliver de passet af nogle mennesker, der brænder for det, de laver. De økologiske grise bliver ikke sat i for små bokse, de får ikke klippet halerne, bliver unødigt bedøvet eller oplever overanvendelse af antibiotika – og det er da bestemt værd at tage med i sine overvejelser næste gang, man står og vælger kød i supermarkedet. I sidste ende er det jo også vores egen krop, vi på samme tid passer lidt bedre på. Jeg vil i hvert fald hellere betale til en landmand, der passer godt på sine dyr og giver dem værdige vilkår.

Vi kan godt blive enige om, at det er anderledes, at jeg sætter fokus på økologisk svinelandbrug *blinke-emoji* – men jeg må bare sige, at jeg synes, at det er SÅ vigtigt at tage stilling. I forhold til mode og andre livsstilsområder, tager vi i høj grad aktive valg omkring bæredygtighed, miljøet, affaldsstoffer osv. – vi er blevet mere vågne. Og det er så fint! Men det er ikke nok. Vi skal OGSÅ tage bedre valg om at støtte dyrevelfærd og økologi. Jeg vil i hvert fald hellere spise grønt uden pesticider og svin, der har haft et godt og værdigt liv. Ikke sandt?

For mig har det aldrig handlet om, hvorvidt jeg skulle spise kød eller ej. Jeg har nogle (meget) særlige madvaner, og jeg elsker kød. Det valg har jeg truffet – og nu vælger jeg så, at det kød jeg så køber (i så stort omfang som overhovedet muligt), skal være fra nogle dyr, der har haft det godt. Ganske vist, betaler man lidt mere for økologiske varer. Men jeg synes det er pengene værd. Absolut, og ingen tvivl om det.

Dette indlæg er IKKE sponsoreret. Så er det slået fast. Hav det rigtig skønt, XX Sarah.