Sarahhye
På det seneste har jeg...

Og hvordan går dit købestop så?

Det her kommer lige fra min blødende købehjerte: det er IKKE sjovt. Jeg gentager: IKKE sjovt. Men det går sgu egentlig meget godt.

Hvad der faktisk er ganske sjovt er, hvordan man altid finder en milliard drømmeting, når man enten ikke må eller er flad. Jeg drømmer om tusinde ting lige nu, og jeg bliver virkelig ved med at tage mig selv i at tænke, at jeg har valgt en hamrende dårlig måned at gøre dette i. Men okay – hvis det ikke er udfordrende, hvad gør det så godt for? Det skal jo for pokker være en ?dårlig måned?, ellers lærer jeg jo ikke noget. Og det er, efter alt, pointen her uanset, hvor meget jeg hader at indrømme det.

Desuden har jeg nu en del seje ting at glæde mig til nu. For der er mange muligheder for et køb, når denne måned er ovre. Og det er da meget federe at købe noget, når man glæder sig til det og har overvejet det længe. Ikke sandt? Mon jeg er mest til jagten eller nedlæggelsen? Vi får se. 

Derudover har jeg som et led i dette købestop også valgt at sælge godt og grundigt ud. Nu bliver jeg altså nødt til at give slip på noget af alt det kluns, jeg aldrig får brugt, men som jeg ikke kan skille mig af med. Har jeg nogensinde fortalt jer, at jeg meget nemt knytter mig til ting. There – I said it. Og nu skal det altså være nok! Så alt dette sker som bekendt således på søndag i Storms Pakhus til Veras Market! Vær der fra kl. 11, hvis du skal have fat i nogle gode sager. Hehe.

Jeg har nået lidt over 2 uger af mit købestop. Det vil altså sige, at jeg er nået længere end nogensinde før. Jeg gør her både noget godt for mig selv, miljøet og min bankdame. Jeg har så også 2 uger tilbage… Wish me luck! XX.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På det seneste har jeg...