Sarahhye
Hermès Oran Sandals

Ugens opture og nedture #5

Lad os starte med en kæmpe nedtur: Vi kører på ferie lørdag formiddag, men er nødt til at holde ind allerede en time inde i turen, da vores ene hjul på vores ene bil sidder løst. Jeg ved ikke om i har hørt om den totalt farlige og meningsløse trend, der har bredt sig, der går ud på at løsne nogens bolte på bilhjulene, som en eller anden latterlig drengestreg. Det skete for os (so we think), og det fik os virkelig sendt ud i en skræmmende situation. Lad nu for pokker være med at lave sådan nogle numre. Det er på ingen måde sjovt, og det er pisse farligt – det kunne virkelig have været endt galt. Gudskelov opdagede vi det, så vi ikke kom noget slemt til. En headsup til alle som skal på køreferie: Spænd jeres hjul efter inden i kører! Det er bedre at være på den sikre side, så ingen kommer til skade.

Optur: Ferie. Well, obviously. Vi havde mellem 30-36 grader alle dage, vi boede i de smukkeste omgivelser i Toscana og legede turister med stort T i Firenze. Jeg har nydt min ferie og familie simpelthen så meget – det har været skønt at være væk fra det hele. Nu skal jeg så tilbage i min lille lejlighed, hvor størstedelen af mine planter på altanen højst sandsynligt er visnet. Super. Fed. Velkomst.

Optur: Vinbesøg! Åhhh så fantastisk. Jeg ELSKER at have en mor, som har en vinbutik. Det betyder nemlig skønne vinbesøg, når vi er på ferie. Der blev smagt en masse skøn vin, og set mange smukke produktioner.

Optur: Jeg har købt mig en flamingo til min altan. Den er ca. 120 cm høj, og lige så pink som en femårigs pigeværelse. Jeg er vild med den, og vidste med det samme da jeg så den, at jeg absolut ikke kunne leve uden den. I skal nok få den af se inden længe. Og jeg var en ægte businessman da jeg købte den – jeg fik nemlig pruttet den 12 euro ned haha.

Optur: Skøn mad.. Virkelig skøn. Italien byder altså virkelig på MANGE af mine livretter! Hav en dejlig aften, XX.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hermès Oran Sandals