Sarahhye
5 gode råd til studenterugen

Tinderbox was A blast

Der har været lidt stille på bloggen de sidste par dage, da jeg har haft lidt af en vild weekend. I lørdags var jeg jo som bekendt på Tinderbox, hvilket opslugte hele min dag. Tiden fløj bare afsted, og før jeg vidste af det havde jeg hørt Travis Scott, smagt falafel for første gang, danset mine ben ømme – og pludselig var jeg hjemme i min seng igen efter en vellykket festival. I ved jo hvad man siger: tiden flyver når man har det alt for grinern. I går søndag var jeg både på arbejde, til min gode veninde Hundes studentergilde OG hjemme hos mine forældre og spise sindssygt gode frikadeller. MEN jeg skal nok lige oppe mit game på blogfronten, I promise.

Som alle vist nok har opdaget, er jeg ret vild med Travis Scott. Han var den bærende grund til, at jeg købte en billet. Jeg siger jer: han var ALLE pengene værd. Jeg synes det var så super fedt at opleve hans første (forhåbentlig ikke sidste) koncert i Danmark. Og så var det også super, mega, hamrende fedt at opleve den med en masse gode venner og veninder. Generelt synes jeg Tinderbox var ret vellykket. Der var sindssygt mange gode madboder, mange forskellige kunstnere og generelt vildt meget at lave i nogle ret smukke rammer. Jeg kedede mig ikke på et eneste tidspunkt – jeg kedede mig faktisk så minimalt, at jeg næsten ikke fik taget nogle billeder. Øv, men jeg har jo det hele oppe i mit lille mindekammer. Hav en skøn aften! XX Sarah.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 gode råd til studenterugen