Sarahhye

Ugens opture og nedture #1

Optur: Jeg fik endelig skrevet om mit seneste køb, nemlig min Chanel taske, som jeg bare er så glad for!

Nedtur: Jeg smagte pølsemix for første gang, og jeg er på ingen måde fan. Hvorfor i al verden vil man dog blande karryketchup og rå løg sammen?

Optur: Min søde mor havde fødselsdag. Det fejrede vi med store steaks, gode vibes og rigtig godt selskab.

Optur: Jeg var på håndværker salgsmesse med min chef, og jeg siger jer, at jeg aldrig nogensinde har prøvet noget lignende. Det var så sjovt. Altså håndværkere på sådan en messe, er værre end shoppelystne kvinder på januarudsalg.

Optur: Jeg har i dag mødt Ole Henriksen. #fangirl

Nedtur: MANGE tømmermænd efter jeg var i byen med mine søde veninder. Vi havde det hamrende sjovt – især efter min veninde Sara og jeg havde drukket noget, der bliver kaldt en “zombie” på Bar Rar. De zombier er virkelig ved at blive et kendt fænomen i Odense haha.

Optur: Sneakerbanquet, loppemarked og skønne København sammen med mine veninder Sarah Shirazi og Laura Hein. Vi er netop på vej hjem, og vi har haft det alt for hyggeligt.

Jeg håber i alle har haft en skøn søndag. XX Sarah

Remember to vote!

Okay, nu skal i bare høre. Min seje ven Kawun Ghawsi, også kendt som “CONE”, er DJ. Han er pt. med i en konkurrence om at få lov til at spille på den absolut fedeste scene på Tinderbox, nemlig MagicBox scenen. Det er en konkurrence som Tinderbox smed op, hvor man skulle indsende et 20 minutter langt mix for at deltage. Kawun er således blevet udvalgt som en af de 10 bedste (!!!), og har derfor nu fået denne store mulighed om at spille på Tinderbox festivalen.

Kawun er en sindssygt talentfuld DJ, og skaber altid en kæmpe fest. For nylig var jeg med ham, min ven Simon og min gode veninde Sarah Shirazi med på Bakken i Kødbyen, fordi han skulle spille der. Og jeg siger jer, at jeg har aldrig nogensinde danset og festet så meget og så godt, som jeg gjorde den aften, hvor Kawun var bag pulten. Det er uden tvivl en af de allerbedste byture jeg nogensinde har haft. Det er altså bare én af årsagerne til, at han fortjener dette så meget. – Og det er så lige her i kommer ind i billedet. For at Kawun skal kunne spille på Tinderbox, kræver det en del stemmer. I kan således stemme på “CONE” lige HER, så vi alle kan danse sammen til hans søde toner til sommer på Tinderbox.

I kan derudover høre hans dope mix HER, som jo faktisk er perfekt til aftenens forfest. I kan derudover se hans facebookside lige HER.

God fredag! XX Sarah

Serie crush

Jeg ELSKER serier. Jeg ser dem faktisk ikke så tit, men når jeg gør, er jeg virkelig ustoppelig. Jeg ved ikke noget bedre end bare at fordybe mig fuldstændig i en serie – faktisk er jeg rigtig dårlig at se serie med, fordi jeg lever mig SÅ meget ind i det haha. Nå, men jeg har her samlet et par af de serier, der har fanget mig allermest, og som jeg stadig er helt vilde med, selvom jeg færdiggjorde nogle af dem for længst.

Altså R U kidding me – den her serie færdiggjorde jeg med Emil på under 3 dage! Den er virkelig fængende, og har virkelig også opnået rigtig stor hype. Jeg forstår godt hvorfor, for den er virkelig, virkelig værd at se. Den handler om en pige, Hannah, som begår selvmord og som forinden har lavet 13 bånd, som bliver efterladt til dem, der er skyld i hendes selvmord. Man følger i serien hovedpersonen Clay i hans kæmpe forvirring omkring disse bånd, de involverede og hans endeløse kærlighed til Hannah. “Thirteen Reasons Why” eller som den jo hedder på dansk “Døde piger lyver ikke” kan ses på Netflix, og der findes 1 sæson.

Åhhh Downton Abbey! Jeg kan SLET ikke få nok af denne serie, og jeg er faktisk heller ikke heeelt færdig med den endnu. Det er en serie jeg ser sammen med min mor, og da jeg jo ikke er hjemmeboende, kan det sommetider være svært at få taget sig tiden til at se et afsnit. MEN når det så er sagt, så er det faktisk heller ikke end serie jeg har lyst til at færdiggøre.. Denne serie handler om den absolut højeste klasse i England op gennem 1920’erne samt de historiske begivenheder, der også finder sted i den tidsperiode. Det er en serie der er fyldt med drama, intriger og snobberi haha. “Downton Abbey” kan ses på Netflix, hvor der er 6 sæsoner – meget anbefalelsesværdigt! Jeg elsker faktisk denne serie så meget, at min mor og jeg har planlagt en tur til London bare for at se slottet det er optaget på.

…. behøver jeg sige mere?

Ray Donovan – den ultimative mandemand. Altså man bliver næsten ikke mere mand end ham. Serien handler om denne seje “familiefar” som alle de hotte i Hollywood ringer til når lokummet brænder. Han ender i alle mulige sindssyge situationer, som både er actionpræget, men også totalt overdrevet og ganske underholdende. “Ray Donovan” kan ses på HBO, og der er 4 sæsoner.

Hele verdens yndlingsfamilie! Nej, vi snakker ikke om the Kardashians, vi snakker selvfølgelig om familien Pritchett/Dunphy. Det er jo virkelig den bedste sitcom der nogensinde er produceret. Vi følger de her tre familier, som alle er i familie med hinanden. Vi følger deres komiske hverdagssituationer og deres individuelle og spøjse personligheder. Jeg er fan!!! “Modern Family” findes i 7 sæsoner på Netflix og en 8. Sæson på Superchillin.

Så er det jo bare at gå i gang, kære læsere! God aften, XX

Outfit from a GREAT night

Skjorte – Mango / Taske – Chanel / Bukser – Moss Copenhagen

Outfittet her er fra i fredags, hvor jeg jo som bekendt var til smagning på Tøystrup Gods. Jeg har faktisk været på Tøystrup Gods igen i dag med min mor, da der var et andet hyggeligt arrangement.

Skjorten jeg har på er fra Mango, og det er faktisk første gang jeg bruger den siden jeg købte den i New York. Igen er det jo min favoritkombination med et denimlook og en flæse, lidt ligesom den denimjakke jeg købte fornylig på Asos. To ting jeg jo meget elsker højt – denim og flæser. Skjorten kan stadig købes, der er et direkte link til den ovenfor. #nouwoutfit – XX Sarah

Gorgeous Whiskey Night

I fredags kickstartede jeg jo weekenden med en herlig whiskyaften på Tøystrup Gods. Min søde mor havde arrangeret hele aftenen, der foregik i meget smukke omgivelser. Hun har vinbutikken Vinoble i Ringe, der faktisk ofte holder spændende aftener i stil med denne, og det er skam heller ikke første gang jeg deltager. Arrangementet var meget vellykket, en kæmpe succes og ganske interessant. Der er SÅ meget at lære om whisky og andet spiritus – især for unge mennesker som mig selv. De fleste af os drikker det jo for det meste kun, når vi enten skal i byen eller til en eller anden form for fest, hvilket faktisk er lidt en skam. Jeg fik virkelig meget ud af aftenen, for jeg synes nemlig altid at det er spændende at lære om noget nyt. Aftenen omhandlede det skotske whiskydestilleri Highland Park – et af verdens bedste. Det er et brand, der faktisk har meget at gøre med Norden, vikinger og Nordisk Mytologi. Highland Park har flere gange samarbejdet med Jim Lyngvild af netop den grund, så selvfølgelig var han også til stede. Han ses ovenfor sammen med min mor.

Jeg kan varmt anbefale at udforske (med måde) spiritus som whisky. Det er en helt ny verden, hvor der er meget (!!!) ny viden at hente. Hvis i nogensinde bliver tilbudt at tage med til enten en vinsmagning, rom-, cognac- eller whiskysmagning, så gør det! Spring ud i det, i vil ikke fortryde det. XX